Nye Aktiviteter

Hjemmespejd - Opgave 41 - Minde

Indsendt af julie , tor. 02/04/2020 - 23:04

Lav et minde

De her mærkelige tider med hjemmeskole og hjemmespejd... Det kræver at du laver et minde. En ting. En dims. Et minde, som du kan kigge på når verden og Danmark er blevet normalt igen. Et minde der får dig til at huske denne tid og sætte pris på at det ikke altid er som det er nu.

Vi foreslår at du finder dolken frem og snitter et minde - men pas nu på fingrene!!! Du må også godt vælge et andet materiale og andet værktøj.

Dette lille minde, der er billede af her (mindre end en alm rulle), er savet og snittet af en tør pind der bagefter er malet.

Vi vil se et billede af dit minde.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

TAK for opgaven til Dorthe Flink.

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 40 - Sæbebobler

Indsendt af julie , tor. 02/04/2020 - 22:40

Sæbebobler

Kan man blive ren af at lege? Måske hvis man leger med sæbebobler.

Se DENNE film fra Universe. Du skal bare gøre det samme - og have det sjovt!

Vi vil gerne se et billede af dine bobler.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 39 - 1 god gerning

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 18:40

1 god gerning

Læs denne artikel fra DDS. Find på en god gerning. Måske kan du hjælpe en nabo? Måske kan du hjælpe dine forældre?

Gode gerninger er også at (uden at blive bedt om det først....):

- Tømme opvaskemaskinen

- Skifte sengetøjet på sine forældres seng

- Samle hundelorte op i haven

- Slå græsset

- Støvsuge stuen

- Støvsuge bilen

- Andet der gør nogen glade


Fortæl os hvad din gode gerning var efter du har udført den.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemmespejd - Opgave 38 - Legetøj

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 15:08

Legetøj af genbrugsmaterialer

Opgaven bringes i samarbejde med Outdoorhimmerland.dk

Du skal lave mindst 1 stykke legetøj hvor mere end halvdelen af materialerne er genbrugsmaterialer. Det legetøj du laver skal have noget der bevæger sig - en bevægelig del eller hele legetøj skal kunne bevæge sig.

Vi foreslår at du kigger på Birgitte fra Outdoorhimmerland.dk 's film - der er god inspiration:

Ballon-bat-spil: HER

Ballon-racer: HER

Katapulter: HER

Vi vil se et foto af dit legetøj.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemmespejd - Opgave 37 - Fugle trælast

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 14:57

Fugle trælast

Opgaven bringes i samarbejde med Espergærdespejderne og idenyt.dk.

Det er forår og fuglene bygger rede i naturen. I dag skal du også finde byggehjelmen frem, for du skal hjælpe fulgene med at bygge reder! 🐦👷‍

Hvis du bor et sted hvor, der er en have eller måske en park eller et fælles areal, lyder dagens opgave at bygge en ”fugleredetrælast”. En fugleredetrælast er en samling af enten tørt græs eller grene, da fugle helst vil bygge reder af tørre materialer. Tilføj også gerne det pels du har redt af hunden og håret fra din hårbørste.

Du kan se hvordan en fugleredetrælast kan se ud her: https://www.idenyt.dk/…/sadan-hjalper-du-fuglene-med-at-by…/

Vi vil se et foto af de materialer du har fundet til fuglene.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 36 - Tal-sten

Indsendt af julie , man. 30/03/2020 - 18:38

Huske-opgave med Tal-sten - 3 niveauer

Opgaven har vi fået fra en minispejder, hvis matematiklærer havde stillet opgaven - og den er sjov, så derfor bliver den en del af hjemmespejd.

Du skal finde 10 små sten. Bagefter skal du skrive tallene 1-10 på dem (sprit-tusch er godt). Så går du en tur udenfor - måske i haven, måske i skoven. Først gemmer du sten nummer 1, så gemmer du sten nummer 2 osv indtil alle sten er gemt.

Så kommer det svære i opgaven! Du SKAL VENTE i 1-3 dage! Når de dage er gået så skal du udenfor og finde alle 10 sten igen. I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE! Altså find sten nummer 1 først og sten nummer 10 sidst!

Niveau 1: Sten 1-10 (3-10 år)

Niveau 2: Sten 1-20 (10-13 år)

Niveau 3: Sten 1-20 + 1+ sten med eget tal-valg (13+ år)

Vi vil se et billede af dine sten.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 35 - Snobrød

Indsendt af julie , man. 30/03/2020 - 18:11

Snobrød

Det er tid til snobrød. Du skal tænke ud af boxen og f.eks. farve dejen (rødbedesaft, gurkemeje, spinat.....frugtfarve...) eller putte noget lækkert i dejen (kanel , slik, chokolade.... eller?)

Der er en grund-opskrift fra Arla HER

Hvis du ikke har mulighed for bål så bag dine snobrød i ovnen.

Vi vil se et billede af dit færdige snobrød og så skal du fortælle hvad du har lavet anderledes.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Billedet er Arlas.

Hjemmespejd - Opgave 34 - Tårn

Indsendt af julie , søn. 29/03/2020 - 21:04

Byg et tårn

Dit tårn skal være mindst 1 meter højt. Du vælger selv materialer. Tårnet her har en Bæver fra Randers bygget af sin mors konserves dåser fra køkkenet. Sejt! Men andre forslag til materialer kunne være:

- Spagetti og skumfiduser (eller tape eller elastikker)

- Pinde fra haven og snor

- Lego

- Toiletruller eller toiletpapir

- Andre byggesystemer f.eks. geomac

- Rafter - som tropsepjder kan man jo godt lige daffe ned i hytten og bygge et ti-minutters tårn helt alene......

Vi vil se et foto af dit tårn - gerne med dig selv på eller en målepind så man kan se hvor højt dit tårn er.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemmespejd - Opgave 33 - Labyrint

Indsendt af julie , søn. 29/03/2020 - 12:30

Labyrint

Du skal lave en labyrint! Du bestemmer selv hvilke materialer du anvender og størrelsen på labyrinten. Billedet her er lånt fra rasingdragons.com - der er anvendt lidt af en papkasse, paprør, lim og tusch.

Du kan måske bygge en labyrint i lego eller med sugerør eller ???? Du skal tænke kreativt og meget gerne i genbrugsmaterialer. Når du har bygget din labyrint, så skal du udfordre dem du bor sammen med - kan de også komme igennem den?

Vi vil se et billede af din labyrint.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 32 - Snack

Indsendt af julie , lør. 28/03/2020 - 22:28

Lav en sund snack

I denne opgave skal du lave en sund snack til dem du bor sammen med - eller måske bare til dig selv, hvis du bor alene.

Snacken skal serveres på en sjov eller pæn/flot måde. På billedet har Trine (junior) malet ansigter på papkrus før hun serverede snack for sin familie. Du kan låne den ide eller finde på noget andet. Men snacken skal være sund og du skal gøre dig umage med hvordan du serverer den. Hele øvelsen går ud på at gøre dem du bor sammen med glade (og måske overraskede?).

Vi vil se et foto af din servering.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.