Hjemmespejd - Opgave 41 - Minde

Indsendt af julie , tor. 02/04/2020 - 23:04

Lav et minde

De her mærkelige tider med hjemmeskole og hjemmespejd... Det kræver at du laver et minde. En ting. En dims. Et minde, som du kan kigge på når verden og Danmark er blevet normalt igen. Et minde der får dig til at huske denne tid og sætte pris på at det ikke altid er som det er nu.

Vi foreslår at du finder dolken frem og snitter et minde - men pas nu på fingrene!!! Du må også godt vælge et andet materiale og andet værktøj.

Dette lille minde, der er billede af her (mindre end en alm rulle), er savet og snittet af en tør pind der bagefter er malet.

Vi vil se et billede af dit minde.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

TAK for opgaven til Dorthe Flink.