Lav en sund snack
I denne opgave skal du lave en sund snack til dem du bor sammen med - eller måske bare til dig selv, hvis du bor alene.
Snacken skal serveres på en sjov eller pæn/flot måde. På billedet har Trine (junior) malet ansigter på papkrus før hun serverede snack for sin familie. Du kan låne den ide eller finde på noget andet. Men snacken skal være sund og du skal gøre dig umage med hvordan du serverer den. Hele øvelsen går ud på at gøre dem du bor sammen med glade (og måske overraskede?).
Vi vil se et foto af din servering.
Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.