Nye Aktiviteter

Hjemmespejd - Opgave 44 - Vindue

Indsendt af julie , søn. 05/04/2020 - 19:27

Pynt et vindue

Du skal pynte et vindue som andre kan se og blive i godt humør af. Hvis nu du bor et sted hvor der ikke er et vindue ud til en vej eller et fortov så tænk på postbuddet og skraldemanden. Vælg et vindue de kan se. Bor du højt oppe i et stort hus så pynt dit vindue med 1 meget stor ting som man kan se nedefra.

Du kan enten:

- Pynte et påskevindue

- Pynte et julevindue (julen varer lige til påske...)

- Pynte med regnbue(r) og #detblivergodtigen

- Pynte med en eller flere bamser (så folk der går tur kan tælle bamser #bamsejagt)

Vi vil se et foto af dit pyntede vindue.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemme hos Hjemmespejd.dk sidder Spirillen i vinduet i bryggerset.....

Tags

Hjemmespejd - Opgave 43 - 5 meter

Indsendt af julie , søn. 05/04/2020 - 15:47

Hvor meget er 5 meter?

Niveau 1 (op til ca. 10 år):

Du skal udenfor! Find en masse pinde. Læg dem i en lang række efter hinanden - prøv at lave rækken præcist 5 meter. Du må først måle når du er færdig. Hvor tæt på 5 meter kom du?

Niveau 2 (over ca. 10 år):

Du skal udenfor! Find en masse pinde. Læg dem i en cirkel med areal på 9 m2. Prøv at lave cirklen så præcis som mulig. Du må først måle når du er færdig. Hvor tæt på 9 m2 kom du? Kan du matematikken bag?

Vi vil se et billede af dine pinde - gerne lagt op i den 5 meter lange række - måske med dig selv liggende ved siden af.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemmespejd - Opgave 42 - Sten

Indsendt af julie , søn. 05/04/2020 - 11:57

Sten med et budskab

Opgaven går ud på at sprede glæde! Du skal finde et par fine sten og male noget positivt på dem. Det kan f.eks. være en regnbue, #det bliver godt igen, en mariehøne, en sol, en smiley eller noget andet der gør glad.

Når dine sten er tørre skal du gå en tur der hvor du bor - og lægge stenene et eller flere steder hvor andre kan se dem.

Vi vil se et billede af dine sten.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Billedet er fra Ølstykke Bylav der gerne vil have fine sten til at pynte i byen.

Hjemmespejd - Opgave 41 - Minde

Indsendt af julie , tor. 02/04/2020 - 23:04

Lav et minde

De her mærkelige tider med hjemmeskole og hjemmespejd... Det kræver at du laver et minde. En ting. En dims. Et minde, som du kan kigge på når verden og Danmark er blevet normalt igen. Et minde der får dig til at huske denne tid og sætte pris på at det ikke altid er som det er nu.

Vi foreslår at du finder dolken frem og snitter et minde - men pas nu på fingrene!!! Du må også godt vælge et andet materiale og andet værktøj.

Dette lille minde, der er billede af her (mindre end en alm rulle), er savet og snittet af en tør pind der bagefter er malet.

Vi vil se et billede af dit minde.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

TAK for opgaven til Dorthe Flink.

Hjemmespejd - Opgave 40 - Sæbebobler

Indsendt af julie , tor. 02/04/2020 - 22:40

Sæbebobler

Kan man blive ren af at lege? Måske hvis man leger med sæbebobler.

Se DENNE film fra Universe. Du skal bare gøre det samme - og have det sjovt!

Vi vil gerne se et billede af dine bobler.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 39 - 1 god gerning

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 18:40

1 god gerning

Læs denne artikel fra DDS. Find på en god gerning. Måske kan du hjælpe en nabo? Måske kan du hjælpe dine forældre?

Gode gerninger er også at (uden at blive bedt om det først....):

- Tømme opvaskemaskinen

- Skifte sengetøjet på sine forældres seng

- Samle hundelorte op i haven

- Slå græsset

- Støvsuge stuen

- Støvsuge bilen

- Andet der gør nogen glade


Fortæl os hvad din gode gerning var efter du har udført den.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemmespejd - Opgave 38 - Legetøj

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 15:08

Legetøj af genbrugsmaterialer

Opgaven bringes i samarbejde med Outdoorhimmerland.dk

Du skal lave mindst 1 stykke legetøj hvor mere end halvdelen af materialerne er genbrugsmaterialer. Det legetøj du laver skal have noget der bevæger sig - en bevægelig del eller hele legetøj skal kunne bevæge sig.

Vi foreslår at du kigger på Birgitte fra Outdoorhimmerland.dk 's film - der er god inspiration:

Ballon-bat-spil: HER

Ballon-racer: HER

Katapulter: HER

Vi vil se et foto af dit legetøj.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Hjemmespejd - Opgave 37 - Fugle trælast

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 14:57

Fugle trælast

Opgaven bringes i samarbejde med Espergærdespejderne og idenyt.dk.

Det er forår og fuglene bygger rede i naturen. I dag skal du også finde byggehjelmen frem, for du skal hjælpe fulgene med at bygge reder! 🐦👷‍

Hvis du bor et sted hvor, der er en have eller måske en park eller et fælles areal, lyder dagens opgave at bygge en ”fugleredetrælast”. En fugleredetrælast er en samling af enten tørt græs eller grene, da fugle helst vil bygge reder af tørre materialer. Tilføj også gerne det pels du har redt af hunden og håret fra din hårbørste.

Du kan se hvordan en fugleredetrælast kan se ud her: https://www.idenyt.dk/…/sadan-hjalper-du-fuglene-med-at-by…/

Vi vil se et foto af de materialer du har fundet til fuglene.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 36 - Tal-sten

Indsendt af julie , man. 30/03/2020 - 18:38

Huske-opgave med Tal-sten - 3 niveauer

Opgaven har vi fået fra en minispejder, hvis matematiklærer havde stillet opgaven - og den er sjov, så derfor bliver den en del af hjemmespejd.

Du skal finde 10 små sten. Bagefter skal du skrive tallene 1-10 på dem (sprit-tusch er godt). Så går du en tur udenfor - måske i haven, måske i skoven. Først gemmer du sten nummer 1, så gemmer du sten nummer 2 osv indtil alle sten er gemt.

Så kommer det svære i opgaven! Du SKAL VENTE i 1-3 dage! Når de dage er gået så skal du udenfor og finde alle 10 sten igen. I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE! Altså find sten nummer 1 først og sten nummer 10 sidst!

Niveau 1: Sten 1-10 (3-10 år)

Niveau 2: Sten 1-20 (10-13 år)

Niveau 3: Sten 1-20 + 1+ sten med eget tal-valg (13+ år)

Vi vil se et billede af dine sten.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 35 - Snobrød

Indsendt af julie , man. 30/03/2020 - 18:11

Snobrød

Det er tid til snobrød. Du skal tænke ud af boxen og f.eks. farve dejen (rødbedesaft, gurkemeje, spinat.....frugtfarve...) eller putte noget lækkert i dejen (kanel , slik, chokolade.... eller?)

Der er en grund-opskrift fra Arla HER

Hvis du ikke har mulighed for bål så bag dine snobrød i ovnen.

Vi vil se et billede af dit færdige snobrød og så skal du fortælle hvad du har lavet anderledes.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Billedet er Arlas.