Natur

Hjemmespejd - Opgave 42 - Sten

Indsendt af julie , søn. 05/04/2020 - 11:57

Sten med et budskab

Opgaven går ud på at sprede glæde! Du skal finde et par fine sten og male noget positivt på dem. Det kan f.eks. være en regnbue, #det bliver godt igen, en mariehøne, en sol, en smiley eller noget andet der gør glad.

Når dine sten er tørre skal du gå en tur der hvor du bor - og lægge stenene et eller flere steder hvor andre kan se dem.

Vi vil se et billede af dine sten.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Billedet er fra Ølstykke Bylav der gerne vil have fine sten til at pynte i byen.

Hjemmespejd - Opgave 37 - Fugle trælast

Indsendt af julie , ons. 01/04/2020 - 14:57

Fugle trælast

Opgaven bringes i samarbejde med Espergærdespejderne og idenyt.dk.

Det er forår og fuglene bygger rede i naturen. I dag skal du også finde byggehjelmen frem, for du skal hjælpe fulgene med at bygge reder! 🐦👷‍

Hvis du bor et sted hvor, der er en have eller måske en park eller et fælles areal, lyder dagens opgave at bygge en ”fugleredetrælast”. En fugleredetrælast er en samling af enten tørt græs eller grene, da fugle helst vil bygge reder af tørre materialer. Tilføj også gerne det pels du har redt af hunden og håret fra din hårbørste.

Du kan se hvordan en fugleredetrælast kan se ud her: https://www.idenyt.dk/…/sadan-hjalper-du-fuglene-med-at-by…/

Vi vil se et foto af de materialer du har fundet til fuglene.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 36 - Tal-sten

Indsendt af julie , man. 30/03/2020 - 18:38

Huske-opgave med Tal-sten - 3 niveauer

Opgaven har vi fået fra en minispejder, hvis matematiklærer havde stillet opgaven - og den er sjov, så derfor bliver den en del af hjemmespejd.

Du skal finde 10 små sten. Bagefter skal du skrive tallene 1-10 på dem (sprit-tusch er godt). Så går du en tur udenfor - måske i haven, måske i skoven. Først gemmer du sten nummer 1, så gemmer du sten nummer 2 osv indtil alle sten er gemt.

Så kommer det svære i opgaven! Du SKAL VENTE i 1-3 dage! Når de dage er gået så skal du udenfor og finde alle 10 sten igen. I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE! Altså find sten nummer 1 først og sten nummer 10 sidst!

Niveau 1: Sten 1-10 (3-10 år)

Niveau 2: Sten 1-20 (10-13 år)

Niveau 3: Sten 1-20 + 1+ sten med eget tal-valg (13+ år)

Vi vil se et billede af dine sten.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 17 - Sov ude forberedelse

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 20:01

Forebered dig på at sove ude.

I dag har korpset aflyst den årlige sov-ude som skulle have været d. 2. Maj 2020..... Men Hjemmespejdere kan jo godt sove ude alligevel! Man kan sove i haven eller på altanen eller booke en plads i skoven.

DIN opgave er at foreberede at sove ude d. 2. Maj. Der er lang tid til men så kan du måske ØVE DIG inden (altså sove ude flere gange).

Du skal forberede:
- HVEM du sover ude med (husk kun nogen fra din husstand)
- HVOR du skal sove ude (Haven, skoven, altanen...)
- HVORDAN du skal sove (telt, bivuak, shelter....)

Her er lidt inspiration til hvordan du bygger bivuak - så kan du øve dig - FILM
 

Hvis du ikke har en have men vil sove ude, så spørg evt din spejderleder om der er tomt ved spejderhytten, så din familie kan slå telt op der eller kig her for vejledning til hvor man må slå sit telt op - FILM

Svaret på opgaven er en PLAN: Hvem skal du sove med (du må også gerne sove alene)? Hvor du skal sove? og Hvordan du skal sove?

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 15 - Vejret

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:49

Forudse hvordan vejret bliver dagen efter!

Læs artiklen fra spejder.dk. Brug noget af en dag på at observere, gøre notater og til sidst gætte/forudsige hvordan vejret bliver dagen efter.
Når du så står op næste morgen tjecker du om du havde ret!

Vi vil gerne have at vide OM du havde ret og hvad du syntes om opgaven. DU må også godt tegne hvordan du troede vejret ville blive og hvordan det rent faktisk blev.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 14 - Skriv dit navn

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:44
Navn

Skriv dit navn med forskellige materialer.

Kig i dit legetøj, eller i haven/naturen og find ting du kan bruge til at skrive dit navn med. Alle materialer gælder. Brug din fantasi.
For øget sværhed i opgave stil krav til materialerne.
F.eks. et B må kun skrives med et materiale der begynder med B (Bøgeblade, berberis-grene, Barbiedukker, Biler osv).
Hvis du har et kort navn, så tag evt. efternavn med.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Navn

Hjemmespejd - Opgave 9 - Spejderliljen

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:15
Liljen

Spejderliljen

Lav spejderliljen i et materiale du selv vælger. Den der er billede af her har Olivia (mini) lavet i perler. Men du kan jo vælge trylledej, moddelervoks, vådt toiletpapir, tygget tyggegummi, sand, mudder eller hvad du lige har lyst til. DU bestemmer selv om du vælger liljen fra dit korps eller verdensspejder-liljen.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Liljen

Hjemmespejd - Opgave 6 og 7 - Naturnørd

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 18:16
Fugl

Naturnørd

Kender DU Naturnørd? Han er en ret fantastisk naturvejleder der laver seje videoer. Se den her.

Når DU har set den har du 2 opgaver.

Opgave 6: Find edderkopper der hvor du bor. Gå på edderkoppe jagt og tæl hvor mange du finder. Skriv svaret i denne tråd. Alle slags edderkopper tæller. (Og husk at slippe dem fri bagefter...)

Opgave 7: Denne opgave kan først løses SØNDAG mellem 09:00 og 10:00. Opgaven er i filmen.....MAN KAN ALTID BRUGE EN TIME PÅ AT TÆKKE FUGLE - også selvom man så ikke er med i Natrurnørds fuglerace.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

 

Tags

Fugl