Nye Aktiviteter

Julespejd - Opgave 3 - Julepynt

Indsendt af julie , tir. 27/10/2020 - 09:37

Julepynt der er specielt for året der gik

Hvad var specielt og særligt for dig i året der gik? Dit julepynt skal vise hvilket år det er lavet i.

Ingen tvivl om at 2020 har været præget af en Pandemi. Måske skal DIT julepynt vise det?

Vi har fået lov at bringe et helt særligt PERLEPLADE design designet af Lise Ravn Bøgel Østergaard og rekonstrueret af Heidi Draaby. Den er lidt svær og lidt stor men ret sjov. Måske er det den du vælger at lave?

Tags

Use Colorbox

Julespejd - Opgave 2 - Julekort

Indsendt af julie , tir. 27/10/2020 - 09:34

Julekort

Skriv/tegn et julekort og send det til en du holder af. Hvis du sender det til en spejder, så overvej at skrive kortet i kode!

Use Colorbox

Julespejd - Opgave 1 - Ønskeseddel

Indsendt af julie , tir. 27/10/2020 - 09:32

Ønskeseddel

Skriv/tegn din ønskeseddel. Tænk også på oplevelser, billige eller gratis ting du ønsker dig.

Del din ønskeseddel med alle du vildt godt kunne tænke dig at få en gave af.

Tags

Hjemmespejd - Opgave 95 - Kastanjer

Indsendt af julie , fre. 23/10/2020 - 21:00

Kastanjer

Efterår er kastanjetid.

Du skal ud og samle en masse af de brune skønheder og hjem i varmen og lave mindst et dyr.

Som bonus opgave kan du måske købe (de er svære at finde i Danmark) nogle ægte kastanjer, riste dem i ovnen og spise dem med koldt smør og salt.

Vis et foto af dit/dine kreationer til din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 94 - Efterårs-bladkrans

Indsendt af julie , fre. 23/10/2020 - 14:52
Krans af efterårsblade

Efterårs-bladkrans

Du skal ud i naturen og samle de smukkeste efterårsblade du kan finde - du skal samle MANGE så husk en pose eller en kurv.

Hvis kransen skal pynte indenfor så skal du lægge alle bladene til tørre FØR du laver kransen.

Find et stykke tykt ståltråd eller hegnstråd frem. Træk bladene på ståltråden. Hvis du har lidt tyl, noget fint bånd eller måske et edderkoppespind (måske fra Halloween) så kan du vikle det rundt om.

Bind et lille stykke snor i så kransen kan hænge.

Vis et foto af din krans til din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Krans af efterårsblade

Hjemmespejd - Opgave 93 - En award

Indsendt af julie , søn. 04/10/2020 - 14:27

En award

Vi er blevet inspireret til denne opgave efter at have fået tildelt Egedal Kommunes Nytænkningspris 2020 :-)

DU skal selv lave en pris (eller en award). Du bestemmer selv hvem du vil give den til. Du kan f.eks. lave den af stårtråd, piberensere, sølvpapir, stofstykker, lim, tape.....Husk at skrive på den hvad den er en pris for!

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags

Use Colorbox

Hjemmespejd - Opgave 92 - Red fuglene

Indsendt af julie , tor. 23/07/2020 - 18:41

Red fuglene

Opgaven viderebringes fra DR Ramasjang

Du skal gøre en god gerning for FUGLENE! Start med at se musikvideoen på Ramasjang lige HER

Bagefter skal du ind på den her hjemmeside (Ramasjang) og vælge om du vil lave en redekasse, et fuglebad eller fuglefoder.

Som bonus kan du også lave og spille dit eget fuglespil - HER på Ramasjang eller lave en fugleskræmmer, så fuglene ikke flyver ind i store vinduer - HER

Når du har gjort mindst 1 god gerning for fuglene så må du oprette dig på DET HER kort.

Løs opgaven (du må gerne få hjælp af en du bor sammen med) og tag et billede af det du har lavet.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

 

Tags

Hjemmespejd - Opgave 91 - Spejderråb

Indsendt af julie , tir. 21/07/2020 - 10:58

Spejderråb

Spejdere klapper ikke - de råber :-)

Under Corona må vi ikke råbe som vi plejer - vi skal råbe med mindst 2 meters afstand. Eller råbe hver for sig!

Opgaven går ud på at huske tilbage på alle de lejrbål du har været til - og komme i tanke om dit YNDLINGS råb. Det skal du råbe mens du bliver filmet. Filmen er svaret på opgaven.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Denne film er optaget på DDS Stenlændernes Minispejder sommerlejr - og det er jo et helt fantastisk råb.... :-)

Tags

Hjemmespejd - Opgave 90 - Lejr/tur oprydning

Indsendt af julie , lør. 04/07/2020 - 16:46

Lejr/tur oprydning

Opgaven går ud på at DU forstår at en tur/lejr ikke slutter når du kan skimte dine forældre på parkeringpladsen, men forstår OG ANERKENDER at der er et oprydnings-arbejde efter en tur.

Du skal således:

- Være med til at rydde fælles grej op (f.eks. vaske trangia af, ordne grydesæt, hænge telte til tørre, hænge reb på plads, osv)

- Selv foreslå at det er en god ide at du går i bad FØR du vælter på din seng

- Selv pakke din rygsæk ud og lægge dit tøj til vask (er du over 10 år så kan du også godt selv vaske det, hænge det til tørre, lægge det sammen og på plads....)

Vi vil se et foto af når du er gået igang med udpakningen.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Fotoet her er "udpakning" af en rygsæk der har været på 6-dages vandretur rundt i Nordsjælland med en tropspejder......

Tags