Hjemmespejd blev startet af en minileder hos DDS Stenlænderne d. 12. marts 2020. Heldigvis er lederne hos Stenlænderne vant til at minilederen har skøre ideer og bød hurtigt ind med hjælp.
Skolerne var lige blevet lukket. Spejder var lige blevet aflyst og alle blev opfordret til at holde afstand og ikke forsamles - spredningen af Corona-virus skulle stoppes.
Hjemmespejd er et bredt udvalg af opgaver der kan løses DER HJEMME.
Hvis du som spejderleder vælger at dine spejdere kan bruge opgaver fra Hjemmespejd til at tage et mærke - så er det helt op til dig. Man kan jo også bare lade sig inspirere til nogle hyggelige timer.
ALLE må dele/bruge opslag på Hjemmespejd. Templates må hives ned og ændres. Men HVIS du vælger at tjene penge på noget fra Hjemmespejd, så doner dem til sygdomsbekæmpelse.
Hvis der er ønske om specifikke opgaver på siden så send os en PB.
Der er fra DDS Stenlændernes side ingen holdning til om grupper vælger at bruge andre mærker end de officielle fra et af vores korps eller det hjemmespejd-indsamlings-mærke der blev solgt her på siden. Dog appelerer vi til at evt. overskud fra salg af Hjemmespejd-mærker doneres til sygdomsbekæmpelse.
Det hele startede på Facebook - og der kan du også stadig følge med i gruppen Hjemmespejd.
Vores originale indsamlings Hjemmespejd 2020 mærke (med årstal) er forlængst udsolgt. Overskuddet på 17.000 kr. gik til LÆGER UDEN GRÆNSER, der kæmper for udsatte syge rundt i verden.
Alle der har købt mærket har fået tilsendt en PDF med beskrivelse af hjemmespejd, coronakrise, og at spejderne støtter et godt formål.
Vi har efterhånden sendt en del mærker afsted. Her kan du se hvor man laver Hjemmespejd med www.hjemmespejd.dk 's mærker: