Julen varer lige til påske - julepynt
En mormor til en af de ledere der står bag Hjemmespejd havde en julekugle der altid hang i vinduet. Det var en stor fin julekugle. Den var håndmalet af en dygtig maler og der var små nisser på. Da spejderlederen var lille og spurgte sin mormor hvorfor der var julepynt fremme hele året, så svarede mormor: Fordi julen varer lige til påske....men jeg synes den er så pæn så den får også lov at hænge fremme mellem påske og jul. Mormor havde også en drillenisse! Den gemte sig i bogreolen HVERT ÅR så den ikke blev pakket ned sammen med alt det andet julepynt. MEN til påske SÅ blev den pakket ned.
OPGAVE: Få lov til at finde et stykke julepynt frem fra din families kasse med pynt - hæng det op og lad det hænge til påsken er forbi. ELLER lav en drillenisse! Sådan en lille fræk sag der gemmer sig og derfor er fremme helt til påske. DU bestemmer selv hvordan din nisse ser ud og hvad den er lavet af. Hvis du skal bruge inspiration til hvordan du laver en nisse så prøv at søge på "hjemmelavet nisse" på internettet. Eller kig HER hvor vi især godt kan lide dem der er snittet af en pind og har en rødmalet hue....
Billedet er mormors drillenisse som nu bor hos spejderlederen. Den er hjemmelavet....
Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.