Hjemmespejd - Opgave 11 - KAGE

Indsendt af julie , lør. 21/03/2020 - 19:28
Kage

KAGE

Sulten for sjov? Tid til en pause? Aften snack?

Du skal lave en kage! Vi anbefaler nedenstående opskrift på en lille 1-personers kage i en kop. MEN hvis du mere er til store bradepandekager eller lagkager, så laver du sådan en!
Kage-i-kop-opskriften kræver at du har adgang til en mikro-ovn...

Opskrift:
3-4 spsk hvedemel (strøgne IKKE med top)
2 tsk sukker (de må godt være med top)
1 tsk krydderi (det kagen skal smage af. Prøv med ½ vanilie og ½ kanel. Eller 1 stor tsk kakaopulver)
1 knivspids bagepulver

3 spsk mælk
½ spsk olie (uden smag - ikke olivenolie)

Start med at blande alle de tørre ingredienser sammen i din lidt store kop. Tilsæt så mælk og olie. Rør grundigt til der ikke er klumper i dejen.
Put koppen i mikroovenen i ca 1 minut og 30 sekunder ved 800-1000 Watt (det er det "styrken" på mikroen hedder...). Når kagen slipper i kanten af koppen er den klar. Du kan også prøve at stikke i den med en gaffel eller et grillspyd - hvis der ikke hænger dej på, så er den færdig.

HVIS du kan vente med at spise den til den er lidt koldere - så pynt den med glasur og krymmel.

Vi bliver SÅ glade (og lækersultne) hvis vi må se et billede af din kage.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmspejd.

Tags