Hjemmespejd - Opgave 36 - Tal-sten

Indsendt af julie , man. 30/03/2020 - 18:38

Huske-opgave med Tal-sten - 3 niveauer

Opgaven har vi fået fra en minispejder, hvis matematiklærer havde stillet opgaven - og den er sjov, så derfor bliver den en del af hjemmespejd.

Du skal finde 10 små sten. Bagefter skal du skrive tallene 1-10 på dem (sprit-tusch er godt). Så går du en tur udenfor - måske i haven, måske i skoven. Først gemmer du sten nummer 1, så gemmer du sten nummer 2 osv indtil alle sten er gemt.

Så kommer det svære i opgaven! Du SKAL VENTE i 1-3 dage! Når de dage er gået så skal du udenfor og finde alle 10 sten igen. I DEN RIGTIGE RÆKKEFØLGE! Altså find sten nummer 1 først og sten nummer 10 sidst!

Niveau 1: Sten 1-10 (3-10 år)

Niveau 2: Sten 1-20 (10-13 år)

Niveau 3: Sten 1-20 + 1+ sten med eget tal-valg (13+ år)

Vi vil se et billede af dine sten.

Aflever din besvarelse som aftalt med din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags