Hjemmespejd - Opgave 94 - Efterårs-bladkrans

Indsendt af julie , fre. 23/10/2020 - 14:52
Krans af efterårsblade

Efterårs-bladkrans

Du skal ud i naturen og samle de smukkeste efterårsblade du kan finde - du skal samle MANGE så husk en pose eller en kurv.

Hvis kransen skal pynte indenfor så skal du lægge alle bladene til tørre FØR du laver kransen.

Find et stykke tykt ståltråd eller hegnstråd frem. Træk bladene på ståltråden. Hvis du har lidt tyl, noget fint bånd eller måske et edderkoppespind (måske fra Halloween) så kan du vikle det rundt om.

Bind et lille stykke snor i så kransen kan hænge.

Vis et foto af din krans til din mærkeadministrator eller i Facebookgruppen Hjemmespejd.

Tags